Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Indkøring og brobygning

Indkøring af nye børn

Når I har accepteret pladsen fra pladsanvisningen, så ringer I til os på 4364-3993. 

Her kan vi hurtigst muligt aftale en rundvisning og et opstartsmøde med personale fra jeres barns nye stue. 

Tryghed skaber trivsel og tryghed smitter. 

Derfor handler en god indkøring i Løkkebo, ikke kun om det enkelte barn, barnets behov og informationsudveksling med forældrene. For os er det mindst lige så vigtigt, at I kan have ro i maven, når vi, sammen, arbejder os hen imod at skulle sige farvel for første gang og barnet bliver hos os. Den første adskillelse i kortere tid og så trapper vi stille og roligt op, så barnet har tillid til, at farvel betyder på gensyn. 

En indkøring er helt og aldeles individuel, varierer fra barn til barn, og fra gang til gang. 

En indkøring varer 3 dage, en anden varer 8, men de fleste varer ca. 5.

Alle forældre er velkomne til at ringe 4364-3993, for at følge op på barnets trivsel, madindtag, sovetid eller bare følge op på en morgen, som var svær at gå fra.
 

Brobygning fra vuggestue til børnehave

Man rykker fra vuggestue til børnehave den første i måneden efter man er fyldt 3 år. 

Vi bestræber os på at flytte børn i mindre grupper, med afsæt i alder, relation og/eller fælles interesser.

Der vil være små forløb, hvor Brumbasse-børnene har været på besøg på Larvestuen, som skal være deres nye stue. Og så dyrker vi det daglige samarbejde mellem Brumbasserne og Larverne, når vi hver eftermiddag åbner stuerne; fordi det giver børnene en ro, en forudsigelighed og mulighed for genkendelse, når de skifter.