Vi har fokus på hygiejne, både af hensyn til at nedbringe sygdom men også for at lære børnene om generel hygiejne.
Når I kommer ind i Løkkebo om morgenen, bedes I vaske hænder med jeres barn før I kommer ind på stuerne og går i gang med at lege.
Vi opfordrer til at I vasker hænder med jeres barn inden I forlader Løkkebo om eftermiddagen.
Dette af hensyn til at nedbringe bakterier og smitte.
Vi øver håndvask med børnene:
• Før måltider
• Efter toiletbesøg
• Efter legeplads/tur
• Pudse næse
Vi snakker om hvorfor vi vasker hænder og vi viser hvordan man vasker hænder.
Vi har fokus på at nyse og hoste i albuen og ikke i hånden – vi fortæller børnene hvorfor.
Hygiejne-uge
Der afholdes en hygiejne uge en gang årligt, her har vi ekstra fokus på at få sat ord på og arbejde med hygiejne generelt i dagligdagen.
Ved håndvask synger vi blandt andet “vaske hænder” sangen.
Hygiejnekontrol
Vi har en gang årligt hygiejne kontrol fra en konsulent sendt fra kommunen.
Her gennemgås huset og der bruges bl.a. lysmaskine på håndtag mm.
Børnene ser med, så de kan få en fornemmelse af bakterier, vi faktisk ikke kan se.
Måltider
Vi bruger service til at tage fra fadene/skålene – ikke hænder – vi snakker om hvorfor.
Alle får egen tallerken, et glas og et sæt bestik.
Vi spiser og drikker ikke af hinandens tallerken/glas
Drikkedunke
Børnene har sin egen drikkedunk, med navn på, med hjemmefra til brug til og uden for måltiderne og på legepladsen. Det er vigtigt at I som forældre hver dag tager drikkedunken med hjem og sørger for at den bliver vasket og rengjort, for så at tage den med næste dag, med rent vand i. Vi sørger for at skifte vand i alle dunke ved frugttid, samt efter behov når dunken bliver tom.
Drikkedunkene vil blive opbevaret i kølebokse med køleelementer i, således at vandet i dunken holdes køligt hele dagen igennem. Hver stue har sin egen køleboks med stuens navn og symbol på, så barnet let vil kunne finde sin egen drikkedunk.
Vi bruger drikkedunke for at undgå, at børnene drikker af de samme glas ude på legepladsen og for at skåne miljøet for eventuelle brug af engangs/plastickrus.
Køkkenet
Hvis der bruges glas fra skuffen, skal de sættes i vasken efter brug og ikke tilbage i skuffen.
Vores økonoma, Gitte, snakker med børnene om hvorfor og også om hvorfor det kun er Gitte der må tage mad fra gryderne på komfuret.
ALLE skal spritte hænder af inden de går ind i køkkenet.
Personale
Når vi hjælper børnene i situationer på badeværelset, der omhandler fx pudse næse, bleskift og hjælp til at tørre sig efter toiletbesøg, så bruger vi altid handsker. Vi bruger handsker/værnemidler for at mindske og undgå smittefare. Når et barn bliver skiftet på puslebordet, bruger vi ligeledes altid lejepapir og efterfølgende sprit til at desinficere alle overflader. Derefter vasker vi og spritter hænderne, så vi er klar til en omsorgssituation.