Løkkebos pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i vores værdigrundlag og i Dagtilbudslovens § 7 og § 8. Den bygger dermed på et grundlag omhandlende at fremme børns trivsel, læring, sundhed, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende og hvor der prioriteres et fokus på børns medbestemmelse, medansvar samt forståelse for og oplevelse med og af demokrati.
Løkkebos pædagogiske læreplan finder du nedenfor:
1. Pædagogisk profil
Daginstitutionen Løkkebo er beliggende i det nordlige Vallensbæk i naturskønne omgivelser, som vi inddrager og benytter i vores daglige pædagogiske struktur.
Børnene i Løkkebo cykler! Både på børnenes egne cykler og i Løkkebos ladcykler. Derfor spænder vores nærområde fra Pileparken i Nord, over Vestegnens kæmper, til Arken i Syd og vi betragter hele Vallensbæk, som Løkkebos baghave.
Løkkebo rummer ca. 80 børn, der alle kommer med forskellige forudsætninger og fra forskellige vilkår.
Den mangfoldighed bruger vi til at styrke sammenholdet og det kulturelle møde, styrker relationerne og giver et stærkt fællesskab. Den sociale sammenhængskraft styrkes ved, at der er plads alle. I Løkkebo er vores pædagogiske målsætning, at et hvert møde begynder med et smil, og i en positiv og imødekommende fremtoning.
Vores medarbejdere ICDP-certificeres (International Child Development Programme), hvilket vil sige, at vi er særligt uddannet inden for relationskompetencer og videreformidling af barnets stjernestunder i vores relationelle univers.
Løkkebo daginstitution er en mindre og hyggelig integreret institution. Vi værner om det nære og tillidsfulde, om forældresamarbejdet og vi omfavner søskenderelationer på stuer og på vores legepladser.
Når et barn begynder hos os, er det er hele familien vi favner. Det er vigtigt for os, at vi kender både barnet og barnets familie. Samarbejdet med forældrene er en central del af vores arbejde med barnet. Samspillet mellem os og forældrene er med til at skabe udvikling og forståelse af barnet og for barnets tillid til os.
Vi arbejder med ”madmodighed”. Vi inddrager børnene i, hvad det er vi spiser og vi bager også med dem. Vi taler med børnene om, hvad maden indeholder og hvor det kommer fra. Vores økonoma vil meget gerne lave mad fra de mange forskellige kulturer vi har i Løkkebo.
I Løkkebo er vi 22 ansatte, der er fordelt på fagligt pædagoguddannet personale, pædagogmedhjælpere, tilkaldevikarer, økonoma, køkkenmedhjælper, koordinerende pædagog og en daginstitutionsleder.
Vores læringsmiljø er under løbende udvikling og tilpasses børnegruppen. Mindre læringsmiljøer i huset, giver os mulighed for den nære og trygge leg.
Vi ser det også som en vigtig del af vores faglige ståsted, at vi har en struktureret hverdag, hvor børnene bliver delt i mindre grupper, og hvor vi som pædagogisk personale har mulighed for at være nærværende, yde omsorg og tilrettelægge aktiviteter ud fra det enkelte barn, så alle børn har deltagelsesmuligheder.
2. Pædagogisk grundlag
Vores pædagogiske læringsmiljø tager afsæt i vores fælles pædagogiske grundlag. Med det tager vi udgangspunkt i selvhjulpenhed, omsorg, nærvær, overskuelighed og genkendelse.
Vi er optaget af at lave små rum og kroge om til trygge læringsmiljøer, således der bliver plads og ro til fordybelse, i en aktivitet eller i en leg.
Vi er særligt opmærksomme på at skabe et miljø, der er udviklende for barnet hele børnehavedagen igennem, således det matcher de individuelle behov og hensyntagen der måtte være for barnets deltagelsesmuligheder i fællesskabet.
Vi har fokus på børnegruppens sammensætning, børnenes forskelligheder og deres forskellige forudsætninger for læring. Vi har for øje, at det er i vores læringsmiljø, at vi blandt andet kan se om børnene trives, om de udvikler sig og ikke mindst dannes og får skabt selvværd.
“...På min stue, har de voksne rykket rundt på reolerne, så mine venner og jeg kan lege med kuglebanen i et lille rum, uden at vi bliver forstyrret... Det er næsten ligesom en hule bare indenfor...-Tristan 5 ½ år”
I Løkkebo er vi optaget af, at vores pædagogiske læringsmiljø rummer alt fra den voksenstyrede og rammesatte planlagte aktivitet, til den spontane frie leg og bevægelse.
Vi planlægger vores pædagogiske læringsmiljø i et årshjul, med fokus på de seks lærerplanstemaer og årets gang. Således kommer vi rundt om hele barnets udvikling og årets højtider. Fx begynder vi i februar måned et projekt “Mig og min familie”, der afløses af et “Fastelavnstema” og hele året igennem vil der være forskellige projekter af længere varighed.
Når vi arbejder i projektorienterede pædagogiske læringsmiljøer, oplever vi, at vi finder en fælles undren og glæde frem i børnene. Dette er med til at styrke sammenholdet og skabe en fællesskabsfølelse i børnegruppen.
Der er altid voksne i børnehøjde til at guide, hjælpe og skabe tryghed. Det kan være i fx en garderobesituation, et læringsmiljø eller en anden daglig rutinesituation. Vi er ressourceorienteret og har et helhedsorienteret syn på barnets individuelle, eller gruppens, behov.
Et af vores pædagogiske grundlag i vores læringsmiljø, er måltiderne. Vi sidder i små grupper og har nøje pædagogiske overvejelser om, hvordan og hvilke børn, der sidder hvor. Vi har små kander, og mange små serveringsfade, så børnene selv kan hælde og øse mad op. Samtidig med det, har børnene også mindre opgaver i forbindelse med et måltid. Nogle laver madvognen, nogle dækker bord, andre er duks, rydder stuen op og fejer, alt sammen med læring i rutiner for øje.
Pædagogisk læringsmiljø
Børnesyn
I Løkkebo er vi optaget af at give barnet nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig til at være livsduelige. Derfor møder vi barnet med smil, glæde og en anerkendende tilgang.
I vores dagligdag giver vi det enkelte barn plads til at bruge sin fantasi, sit initiativ og spontanitet så vi understøtter og følger ”barnets spor”. Vi er opmærksomme på at imødekomme FN’s Børnekonventionens fokus om barnets ret til leg og medbestemmelse. Herunder, at skabe et udfordrende og trygt læringsmiljø, der understøtter børnene trivsel, dannelse og udvikler deres kompetencer med zonen for nærmeste udvikling for øje.
Vi vægter og arbejder for, at børnene føler sig set og forstået. Vores tilgang til barnet er legende og nysgerrigt. Vi skaber de rammer der bedst understøtter barnet i dets udviklingsprocesser.
Eksempelvis skabte vi projektet ”Nye horisonter”, som var et led i Vestegnens kulturuge. Hele Løkkebo deltog i projektet, med differentierende mål. I distrikt Nord deltog alle børnehaverne med hver deres aktivitet. Vi havde fokus på musik, hvor vi blandt andet var inviteret til en stomp koncert fremført af 6. klasserne. Derudover fik vi besøg af 2 musikpædagoger, som introducerede os for, hvordan vi kan lave musik på spande. Sangeren viste hvorledes vi kunne supplere sange med fagter. Vi skabte et fællesskab, hvor alle var med - på tværs af alder og niveauer.
Dannelse og børneperspektiver
I Løkkebo er en af vores fornemmeste opgaver at understøtte og styrke barnets dannelse, så grobund for udvikling fastholdes. Vi har fokus på at styrke barnet til at udvikle sig til et selvhjulpent og empatisk individ.
Vi har nøje planlagt rammen for hverdagens aktiviteter. Med det oplever vi, at barnet er i stand til at føle sig hørt og er i stand til at tage et aktivt valg i legen, og i samspillet med andre børn. Det kan fx komme til udtryk ved, at til- og fravælge hjælp fra en voksen i en garderobesituation, hjælpe hinanden, eller stå ved sit valg om at male med lilla og ikke rød som bedstevennen.
Vi har fokus på at skabe en kultur, som er åben for dialog, så vi kan handle på vores pædagogiske mål i fællesskab. Med det oplever vi et ejerskab, der smitter af på børnenes udvikling og dannelse i hverdagen.
Vores mål er, at når børnene i Løkkebo siger farvel til børnehavelivet og goddag til skoleverdenen, er de klar og har mod på at møde nye udfordringer.
Leg
Vi ser det som en af vores kerneopgaver at være inspirationskilde for børnene, og at rammesætte legeaktiviteter og have fokus på alle børns trivsel.
Hos os har legen en værdi i sig selv. Det er en måde for barnet at afprøve egne og andres grænser, og at udfordre sine egne kompetencer.
”… Først turde jeg ikke prøve den store rutsjebane i regnvejr, men så kom Fatima og holdt mig i hånden, og vi tog turen sammen, vi landede lige på numsen, og vi grinede, så maven gjorde ondt…” -Yan 3 ½ år
Desuden er vi bevidste om, at det er i legen børnene udvikler venskab og tilegner sig viden og læring. Vi har for øje, at det ligeledes er i legen, den første fokus på og interesse for sproglig og matematisk opmærksomhed vækkes.
Læring
Vores erfaringer og teoretiske viden viser os, at relationer og venskaber er en stor og indspillende faktor, for at skabe de nødvendige rammer der skal til for at udvikle læring. Det er ofte i venskaber, at børn tør, og føler sig modige nok til, at eksperimentere og udfordre fx deres motoriske kompetencer. Vi har for øje at skabe udfordrende læringsmiljøer på inde- og udearealer, hvor udviklende lege kan opstå.
I Løkkebo er vi koncentreret om, at læring går hånd i hånd med den nærmeste udviklingszone. Derfor er vi optaget af at skabe alsidige oplevelser og give børnene erfaringer og kendskab fra naturen, nærmiljøet, traditioner, kulturelle arrangementer mm.
I Løkkebo har vi fokus på at skabe et fællesskab, som er cykling, der udgør vores fælles tredje.
Det skabes blandt andet på tværs i Løkkebo, og via cykling sker en differenceret læring og erfaring. Børnene opnår på cykelturen kendskab til deres nærmiljø og områdets muligheder.
Læring i Løkkebo er meget mere, end at lære at lege inde og ude på legepladsen. Vi har nøje tænkt over, hvordan vi kan skabe optimale læringsmiljøer, der fremmer børnenes kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse.
Vi oplever dagligt, at børns læring styrkes af at turde at begå fejl, famle, slippe fantasien løs og være kreativ. Derfor er det vores ypperste opgave at skabe et inddragende, trygt og nærværende læringsmiljø. Et læringsmiljø, der kan føre alle børn videre i deres sociale, emotionelle og kognitive udvikling.
Børnefællesskaber
Al leg, dannelse og læring sker og udvikles i børnefællesskaber. Igen er relationer og venskaber alt afgørende for det enkelte barns opfattelse af at være en del af et fællesskab.
I Løkkebo kommer det til udtryk ved, at alle børn bliver respekteret og lyttet til. Vi lægger stor vægt på, at der skal være plads til, at det enkelte barn både kan udvise initiativ og kan være aktivt deltagende, samtidig med, at der kan være rum til at fordybe sig i nye relationer.
I Løkkebo rammesætter og italesætter vi alles behov, også det det enkelte barn har brug for, for at være i et fællesskab. I Løkkebo arbejder vi med tanken om, at vi alle er ansvarlige for at bidrage til at fastholde en balance mellem individet og det store børnefællesskab.
Vi har i vores dagligdag stort fokus på, og respekt for at give børnene mulighed for at etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur. Samtidig med vi bevidste om, at der er børn der har brug for rum og ro til at trække sig fra det store fællesskab, og som skal guides og vejledes til, hvordan det er passende at agere i sociale sammenhænge.
Samarbejde med forældrene
I Løkkebo vægter vi en nærværende relation til forældre, hvor tillid og anerkendelse er bærende i den daglige kontakt. Det kan være en snak om givtige informationer ift. barnet ved aflevering og hentning, eller en oplevelse, eller iagttagelse, der har været i løbet af dagen, hvor der fx har været en stjernstund imellem barn og pædagog eller barn/barn, der beskriver et succesfuldt dyrebart øjeblik.
Vi skaber dialog imellem institution og forældre om temaer, emner og aktiviteter, som vi arbejder sammen om med barnet. På den måde kan forældre og personalet i samarbejde styrke barnets kompetencer i hjemmet.
Aula er en kommunikationsplatform, som også er dialogbaseret. Her sender vi nyttig information ud, og har ligeledes en enkel overskuelig struktur i form af planlægning, fotos og refleksioner, som er gennemgående i huset. Dette er med til at skabe en forudsigelighed i, hvor informationen findes.
Der afholdes en gang årligt forældremøde, hvor der er valg til forældrebestyrelse. Her vil der samtidig være et pædagogisk indslag på dagsordenen. Det kan eksempelvis være i form af en foredragsholder, personalet kan have opstillet workshops for arbejdet i institutionen eller der fortælles om kommende projekter eller pædagogiske metoder.
Vi har et godt samarbejde med vores forældrebestyrelse, hvor vi afholder møder flere gange årligt. Her har vi fokus på, at bestyrelsen har medindflydelse på de overordnede rammer og arrangementer. Forældrebestyrelsen har ligeledes en aktiv rolle i forbindelse med ansættelser og udvalg, på tværs af institutionerne i Vallensbæk kommune.
Derudover inviteres alle forældre til en årlig sommerfest med picnic. Ved juletid afholder vi Luciadag, hvor den ældste årgang går Luciaoptog. Til dette arrangement serveres morgenmad, som forældre og børn kan hygge sig med sammen.
Vi guider og vejleder gerne forældrene, også sammen med tværfaglige samarbejdspartnere, når der er behov for dette.
Børn i udsatte positioner
Alle børn skal have mulighed for at indgå i et eller flere fællesskaber. Vi skaber syn for dette, ved at lave ture og projekter i mindre grupper og grupper på tværs af årgangene.
Med afsæt i barnets interesseområde, i gangsætter vi lege og aktiviteter, som kan tiltrække andre børn og dermed tydeliggøre en fælles interesse for den øvrige børnegruppe.
Vi bruger piktogrammer og fotos i vores hverdag, for at skabe forudsigelighed og overblik for barnet over dagen. Til morgensamling vælges, eller oplyses om, dagens aktiviteter, og barnets billede sættes under den valgte eller planlagte aktivitet. Dette giver alle børn mulighed for at byde sig ind i aktiviteter, og lege med andre allerede fra dagens start. Vi er opmærksomme på børn, der kan have udfordringer med at blive en del af en leg, eller aktivitet, og går aktivt ind og sørger for at, de guides og støttes til på sigt at kunne rumme fællesskaber og samspil med andre børn.
Lege og læringsmiljøer er tydeliggjort ved inddeling af mindre ”rum i rum”, der indikerer legezoner, hvor der er konkrete materialer, billeder, samt legetøj der underbygger legen.
På denne måde kan barnet på lang afstand se hvor der kan leges med hvad, og behøver ikke bruge unødig energi på at opsøge lege, og det at byde sig selv ind.
Alle rum i Løkkebo er indrettet til mulighed for udvikling gennem leg. De voksne er tydelige og nærværende, og kan blive i en aktivitet med barnet/børnegruppen, og dermed skabe den rette ramme, for at guide og understøtte relationerne.
Vi har for øje, at børn kan være i udsatte og sårbare positioner i perioder af deres liv. Fx ved dødsfald i familien, skilsmisse og andre kriser. Her har vi en øget opmærksomhed på barnets trivsel, og støtter ekstra op om at bevare relationer og samspil med familien, i gruppen og i mindre grupper.
I disse situationer kan vi trække på et tæt samarbejde med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i kommunen, hvor vi som personale kan søge tværfaglig sparring. Forældre kan ligeledes henvende sig til PPR, som også tilbyder anonym rådgivning.
Sammenhæng til børnehaveklassen
Den røde tråd fra Vuggestue - skolestart
I Vallensbæk har vi blik for alle overgange, helt fra vuggestue til skolestart. Det sidste år i barnets børnehavetid er særligt, hvor vi arbejder fokuseret på at skabe en tryg og god overgang til skolen.
Løkkebos vuggestue, Brumbasserne, er normeret til 24 børn i alderen 0-3 år og derfor også 8 voksne. Vuggestuegruppen arbejder med at skabe en genkendelig og overskuelig hverdag for børnene.
Vi har en struktureret, men stadig fleksibel, ugeplan, som sikrer, at alle børn tilbydes læringsmiljøer indenfor alle læreplanstemaer. Børnegruppen er inddelt i spise- og legegrupper, så alle har mulighed for at profilere i et mindre fællesskab, og vi har rummene til at fordele os i.
Vores børnehaveafdeling er årgangsopdelt og det betyder, at Larvestuen løbende modtager børn fra vuggestuen/dagplejen, efterhånden som de fylder 3 år. Omkring den 7. maj 2025 rykker personalet og børnene af årgang 2021 til Sommerfuglestuen og året efter til Guldsmedestuen, hvorfra personalet selv følger børnene i skole til maj 2027. Vi har altså fornøjelsen af at følge børnenes udvikling, læring og trivsel helt til dørs. Og når personalet har sagt farvel til en børnegruppe, så starter de medarbejdere igen en gruppe op på Larvestuen.
For børnene i Løkkebo, betyder det færre skift af voksne, ligesom det giver mulighed for dybere relationer mellem børn og personale, og mellem personale og forældre.
Efterhånden som børnene bliver ældre, så stiger forventninger også, forventninger, som det er vores og jeres fælles ansvar, at børnene bliver i stand til at kunne indfri, fordi børn gør det bedste, de kan, når de kan.
Starten på denne udvikling sker allerede i vuggestuen, hvor der er små øvelse af selvhjulpenhed, fordybelse i aktiviteter, øvelser på sociale kompetencer, samt ture ud af huset både på gåben og på cykler.
Jo ældre de bliver, jo mere justerer og udfordrer vi børnenes nysgerrighed og færdigheder, så de udvikler sig i forhold til egen læringskurve, fordi alle børn udvikler sig i forskellige tempi.
Som Guldsmed har vi en forventning til, at de kan fordybe sig i en aktivitet, og at de er mere selvstændige i deres ageren. Derudover forventes de at kunne forstå og agere på en kollektiv besked. De forventes at kunne tage tøj på i garderoben selv og kunne have en fornemmelse for, hvilket overtøj dagens vejr kalder på. Dette kræver nærvær, guidning og støtte fra alle voksne i børnenes liv.
I hele barnets tid i Løkkebo, vil vi have fokus på deres sociale færdigheder, så de bliver vedholdende, nysgerrige og empatiske mennesker, som tør fejle, rejse sig og prøve igen, fordi det er ofte er fejlene, man lærer mest af. Og det er vores ansvar, som voksne, at skabe et trygt miljø, hvor man tør fejle, tør tabe og tør sige, når noget er svært. Et miljø, hvor lysten til at lykkes er større, end frygten for at fejle. Det er med til at styrke børnenes selvtillid, selvværd og mod på livet.
Hvert efterår starter børnehavesvømning/vandtilvænning, hvor den ældste årgang svømmer en gang om ugen, pt. på Pilehaveskolen.
Som led i forberedelse til overgangen til skolen, så bruger vi skolens faciliteter, så meget som muligt. Det være sig vuggestuen, som går en tur på biblioteket eller Larvestuen, som benytter cykelbanen til øvelser på cykel, eller Sommerfuglene, som låner biologilokalet, som inspirationskilde til Natur og Science.
“... Hver mandag i min børnehave, går vi til svømning. Her har jeg lært at vende mine strømpebukser rigtigt, selv at tage dem på og selv at tørre mit hår med et håndklæde og sætte mit hår i rottehaler Og selvfølgelig har jeg lært at svømme uden badevinger....-Frida 5 år”
Vi er Løkkebo og vi gør en ekstra indsats for, at alle har mulighed for at lykkes i vores fællesskab. Vi er særligt opmærksomme på, at jeres børn er de eneste, som ikke selv har valgt Løkkebo til og netop derfor er deres trivsel vores mål.
Inddragelse af lokalsamfundet
Alle børn skal have mulighed for at indgå i et eller flere fællesskaber. Vi skaber syn for dette, ved at lave ture og projekter i mindre grupper, hvor vi benytter alle kommunens muligheder for læringsrum, såsom Lucia på Pilehavehus, klappe-ponyer på Rideakademiet, cykelbanen på Pilehaveskolen, Scooter-ræs ved VUC, Pileparken, biblioteket, Mosen, søen, Idrætscentret eller Naturlegepladsen.
Vi bruger piktogrammer og fotos i vores hverdag, for at skabe forudsigelighed og overblik for barnet over dagen. Til morgensamling vælges, eller oplyses om, dagens aktiviteter, og barnets billede sættes under den valgte eller planlagte aktivitet. Dette giver alle børn mulighed for at byde sig ind i aktiviteter, og lege med andre allerede fra dagens start. Vi er opmærksomme på børn, der kan have udfordringer med at blive en del af en leg, eller aktivitet, og går aktivt ind og sørger for at, de guides og støttes til på sigt at kunne rumme fællesskaber og samspil med andre børn.
Lege og læringsmiljøer er tydeliggjort ved inddeling af mindre ”rum i rum”, der indikerer legezoner, hvor der er konkrete materialer, billeder, samt legetøj der underbygger legen.
På denne måde kan barnet på lang afstand se hvor der kan leges med hvad, og behøver ikke bruge unødig energi på at opsøge lege, og det at byde sig selv ind.
De voksne er tydelige og nærværende, og kan blive i en aktivitet med barnet/børnegruppen, og dermed skabe den rette ramme, for at guide og understøtte relationerne.
Vi har for øje at børn kan være i udsatte og sårbare positioner i perioder af deres liv. Fx ved dødsfald i familien, skilsmisse og andre familiekriser. Her har vi en øget opmærksomhed på barnets trivsel, og støtter ekstra op om at bevare relationer og samspil med familien, i gruppen og i mindre grupper.
I disse situationer har vi et tæt samarbejde med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i kommunen, hvor vi som personale kan søge tværfaglig sparring. Forældre kan ligeledes henvende sig til PPR, hvor de også kan tilbydes anonym rådgivning.
Læreplanstemaer
Fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø
Det gode og sunde børnemiljø, der er medvirkende til at skabe dannelse og udvikling, mener vi i Løkkebo, begynder i det pædagogiske læringsmiljø.
Når vi vurderer, og evaluere vores børnemiljø, ser vi en vigtighed i at tage hensyn til børnegruppens alder og modenhed, samt være bevidste om at skabe kompetenceudvikling.
I Løkkebo er vi bevidste om at skabe en positiv ramme til det gode fysiske børnemiljø. Vi har bl.a. en hygiejneuge, hvor vi lærer børnene vigtigheden i, fx at vaske hænder når de kommer ind fra legepladsen, skal hjælpe til i køkkenet, før spisetid mm. Vi har ligeledes fokus på at skabe plads til indendørs fysisk udfoldelse, og derfor har vi mulighed for at foretage omrokeringer i huset, for fx at lave et motorikrum, hvor der er plads til fysiske aktiviteter; motorikbane, yoga/mindfulness aktiviteter, mm. - Omvendt er vi også opmærksomme på, at støjniveauet ikke bliver for højt, så der er rum og plads til fordybelsen ved de mere stille aktiviteter.
Det gode psykiske børnemiljø spiller en stor rolle, for både børn og voksne. I Løkkebo vil vi, at alle børn skal have redskaber til at kunne mestre en gensidig respekt, rummelighed og tolerance hinanden imellem. Dette kommer til udtryk ved, at vi sætter ord på hinandens forskelligheder og accepterer hinandens eventuelle udfordringer. Når børnene kommer i konflikt med hinanden, anerkender og guider vi dem til at være løsningsorienteret, ved at gå i dialog med barnet, hvor vi guider og vejleder med redskaber til at handle hensigtsmæssigt i situationen. Derved får barnet en følelse af at blive anerkendt i sin følelser. Vi ser i vores dagligdag, at dette kan forhindre mulige skænderier og konflikter.
I Løkkebo giver det mening for os at være rammesættende, hvorfor vi optaget af at skabe det gode æstetiske børnemiljø. Vi har nøje overvejet, hvilke læringsmaterialer, og hvilket legetøj, vi vil tilbyde børnene dagen igennem – det gælder ligeledes for vores udendørsmiljø på legepladsen. Det er ikke en tilfældighed, at vores vægge er dekoreret med det der nu optræder i de forskellige rum. Møblernes indretning har også en betydning for at skabe et roligt og æstetisk miljø.
Alsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling er en aldrig-stoppende proces, der begynder i den spæde børnehøjde.
I Løkkebo anskuer vi denne proces således, at vi skal støtte og guide alle børn i deres sociale udvikling. Med det mener vi, at alle børn skal have mulighed for at udvikle sig i deres eget tempo, med guidning og vejledning fra personalet.
I vores dagligdag oplever vi, at børn i alle aldre udvikler engagement, når de dagligt indgår i relationer med andre børn og voksne, der betyder noget for dem. Det er også i de betydningsfulde relationer, hvori de får oplevelsen af at føle sig respekteret, passet på, værdsat af tillidsgivende og anerkendende voksne.
I børnefællesskabet, i Løkkebo, er vi aktivt observerende, og handlende på, at alle børn bliver hørt, lyttet til, og anerkendt i deres perspektiver og oplevelser i løbet af dagen. Det kommer til udtryk således, at mødet med alle børn begynder med et smil og en positiv fremtoning. I mødet med hinanden barn/barn relation, barn/voksen relation, voksen/voksen arbejder vi ærligt med at danne evnen, til at reagere følelsesmæssigt efter hensigten, uanset hvilke følelser og reaktioner det bringer frem i den enkelte person. Det gør vi fordi vi er bevidste om, at vi er rollemodeller for børnene.
Vi er opmærksomme på: “At give børnene et grundlæggende demokratisk værdisæt, der udvikler og understøtter børnenes dannelse og livsduelighed” (Citat: Master i bekendtgørelsen om pædagogiske mål og indhold i de seks læreplanstemaer) .
I Løkkebo tilpasser vi vores læringsmiljø ud fra børnenes alder, udviklingstrin – og behov. Vi passer på, både i lege og læringssituationer, at vi ikke overstiger det enkelte barns, eller gruppes, kompetencer eller overskrider deres grænser. Men samtidig har vi for øje, at personlig udvikling går hånd-i-hånd med udfordring! Vi støtter og guider børnene til at turde stå ved deres valg, dagen igennem, hvad enten det er en leg, aktivitet, relation eller konflikt.
Børnenes alsidige personlige udvikling, dannes i processen, i fordybelsen og koncentrationen af hverdagens rammer, rutiner, læringsmiljø og aktiviteter.
Social udvikling
I Løkkebo er børnene opdelt i grupper. På den måde har børnene et tilhørsforhold, og et fællesskab, med de børn og voksne, der danner denne gruppe.
Gennem dagen arbejdes der i strukturerede grupper. Børnene får herigennem en mulighed for at indgå i flere fællesskaber, med forskellige børn og voksne. Vi sammensætter mindre grupper til aktiviteterne med øje for, hvilke børn der kan have gavn af hinanden socialt, og som udfordres positivt af hinanden.
Vi arbejder projektorienteret gennem året, hvor temaerne skifter. I projekterne arbejder børnene på tværs af alder og grupper. Det giver et ”fælles tredje” at være sammen om noget, og på den måde skabes også et godt sammenhold, børnene imellem på tværs i huset.
”… Hver morgen på min stue holder vi samling, og vi synger og vi spiser Gittes boller. Nesibe fortæller hvad vi kan lege med og hun viser os også vores billeder på tavlen. På mit billede har jeg min Spiderman bluse på. Nogle gange må vi vælge, hvem og hvad vi kan lege med. Allerhelst vil jeg lege med Morten inde fra Sommerfuglene. Somme tider bestemmer Nesibe også, hvad vi skal lave…Jeg bliver altid lidt træt, når Nesibe bestemmer perler og halskæder…” Mustafa 4,5 år.
Vi lægger meget vægt på, at vi behandler hinanden ordentligt og taler pænt til hinanden og om hinanden.
Kommunikation og sprog
I Løkkebo udvikler vi i samarbejde med forældre, børnenes færdigheder inden for sprog og kommunikation.
Vi understøtter barnets sproglige udvikling i legen, og gennem andre daglige gøremål. Vi sætter en ære i at være sproglige rollemodeller overfor barnet.
I Løkkebo har vi nøje indrettet læringsmiljøet, således at børnene har adgang til bøger, skriveredskaber, papir og andre skriftlige materialer. Dette er for øje at understøtte en naturlig udvikling for bøgernes univers, og skabe en nysgerrighed for det skrevne sprog.
Vi arbejder ud for en ICDP-tilgang, hvor vi justerer efter barnets udvikling, og hvor vi inviterer til samspil. Vi sætter rammerne for samspillet, så alle børn har mulighed for at have lige deltagelsesmuligheder, hvor vi kan være med til at guide barnet i legen med de andre børn.
Vi skaber sproglige miljøer, hvor vi motiverer børnene til at være nysgerrige og udforske. Dette gør vi ved at have rimord hængene rundt i huset, og gennem former, farver, tale og bogstaver. Dette skaber en samtale mellem børnene, os medarbejdere og forældrene.
Vi arbejder med hvem er jeg, hvor bor jeg, hvad jeg hedder mere end Oda, og hvad hedder min mor og far. Dette gør at børnene får en større selvbevidsthed for dem selv, og relationerne omkring dem.
I vuggestuen bruger vi babytegn til at kunne kommunikere med de børn der ikke er så langt fremme i den sproglige udvikling.
Derudover italesætter vi barnets og vennernes følelser i konfliktsituationer, men også i dagligdagen, hvor vi blandt andet har billeder hængende, som børnene kan spejle sig selv i.
“...Hej! Jeg hedder Jens, og jeg er 5 år. Min børnehave hedder Løkkebo, og der laver vi en masse sjove ting med figurer, billeder og Kæmper... Nogle gange tager de voksne sjove hatte og briller på, og laver fjollede ting, fortæller historier og siger sjove ord.....”
I Løkkebo er vi yderst bevidste om, at sprog og kommunikation er centralt for børnene, for at de kan danne relationer, og indgå i forskellige fællesskaber og venskaber. Derfor har vi fokus på, at legen er en vigtig del af den tidlige ordforrådstræning og sætningsdannelse.
Vi sætter ord på alle hverdagsting, fx ting og begreber i spisesituationen, ved på- og afklædning i garderoben, eller når vi fx leger og arbejder med børnene i mindre grupper. Således forbereder vi børnene på at gennemføre Vallensbæk kommunens/ Rambøll obligatoriske sprogvurdering, der følger barnet gennem hele børnehavelivet og videre i indskolingen.
Vi arbejder ligeledes i mindre grupper med dialogisk læsning, hvor barnet bliver en aktiv del af historien. Det kan fx være et rim og en remse med hop, leg og bevægelse. I dialogisk læsning gør vi meget ud af at forudsigelig og genkendelig er en alt afgørende del for, at processen forbliver en succes.
Vi har generationsmøder, hvor der hver uge kommer en sprogtante og en læsetante i Løkkebo. Her har børnene, i en lille gruppe, mulighed for at være sammen med en pensioneret dame, som laver nogle sproglige aktiviteter med børnene. På den måde oplever vi, at børnene udvikler sig sprogligt og at børnene får mulighed for at åbne sig op.
Krop, sanser og bevægelse
Vi skaber rum, hvor børnene kan udfolde sig motorisk. Her udfordrer vi børnene til sanglege, stop-dans, yoga, mindfulness og andre fællesstrukturerede og rammesættende aktiviteter.
Vores legeplads er indrettet med meget forskelligt terræn med bakker, træer, buske og stier med forskelligt underlag. Vi har også anlagt en fodboldbane som bruges flittigt, ligesom der på legepladsen er gynger, som især stimulerer den vestibulære sans.
Vi tager ofte ud på cykelture i lokalområdet, hvor vi oplever, at børnene udviser stor stolthed ved at kunne cykle og begå sig i trafikken.
Løkkebo deltager i den årlige idrætsdag for alle kommunens børnehavebørn, og her udfordres børnene i forskellige lege, såsom cykelløb og stafetløb.
Vi afholder årligt motionsløb sammen med institutionerne i Vallensbæk Nord, hvor Løkkebos to ældste årgange deltager. Der løbes en lille rute, og det er tilladt at løbe ruten så mange gange man vil. På denne dag, vil Løkkebos yngste årgange afholde Motionsdag i institutionen.
Både idrætsdagen og motionsløbet giver en fællesskabsfølelse på tværs, og vi ser at det gavner barnet ved skolestart, at børnene fra de andre institutioner er genkendelige.
Vores mad bliver hver dag tilberedt i eget køkken, og børnene kan derfor dufte både, når der bages og laves frokost. Her stimuleres lugtesansen, og vi får smagssansen i spil ved den varierede kost, der serveres i institutionen.
Natur, udeliv og science
Naturoplevelser i barndommen har en både følelsesmæssig, social og kognitiv betydning for børns udvikling. Forskning viser, at "generelt er børn, som tilbringer en stor del af deres tid i stimulerende uderum, sundere, sover bedre og har færre sygedage" ((Ejbye-Ernst, 2019; Mygind et al., 2018), emu.dk: "Kort om Natur, Udeliv og Science", 2024).
Derfor tager vi, i vores læringsmiljø, afsæt i at bruge naturen og udelivet så meget som muligt.
Det kommer blandt andet til udtryk ved, at vi bruger vores legeplads dagligt, i alt slags vejr (med enkelte undtagelser). På den måde lærer børnene, at der findes ikke dårligt vejr; det handler kun om at klæde sig på efter det. På den måde er det yderst sjældent, at aktiviteter og udfoldelsesmuligheder begrænses af vejret.
Vores legeplads er et større område med rutsjebane, gynger, fodboldbane, bakker og træer, og legeområder, som som kan inspirere til nye lege, såsom et tog, en station, en fold med træheste, en bus, en bålhytte, et legehus og et kolonihavehus, til indelege, når man er ude. Her har børnene rig mulighed for at udfordre deres motoriske udvikling, deres fantasi og deres sociale relationer, i et autentisk og sanseligt miljø.
"Jeg kan hoppe vandet højere end mig" - Yonus 3 år, mens han hoppede i en stor vandpyt.......
Vi bruger også naturområderne i, og omkring, Vallensbæk, når vi hopper i eller på vores cykler og triller rundt på cykelstierne. Her kører vi fx på "Trollejagt" eller tager på tur til Rideakademiet, biblioteket eller Arken, og på den måde giver børnene mulighed for at opleve dyr, kultur, skov og strand. Også her har børnene mulighed for at bruge og udvikle deres kreativitet og fantasi, når oplevelsen eller naturens egne materialer fortolkes og forvandles til fortællinger, billeder, perler, biler, figurer til fremvisninger, eller andre ting, som børnene tager initiativ til at bruge i fx rollelege.
En stor sidegevinst ved cykelturene er også, at børnene får mulighed for at blive trafiksikre, har mulighed for at udvikle deres cykelfærdigheder og mulighed for kendskab til færdselsregler/-lov, i følgeskab med personale, som tager deres ansvar som rollemodeller alvorligt.
I vores tilgang til Science er udelivet en stor og vigtig del af de pædagogiske læringsmiljøer, som vi skaber i Løkkebo. Det er udenfor, at vi har de bedste forudsætninger for at inddrage naturens egne produktioner, som skiftende årstider med regn, sol, vind, sne, kulde og varme. Det er disse produktioner, som vi bruger aktivt i skabelsen af læringsmiljøer, som giver børnene mulighed for at forstå årets gang gennem fysisk og sanselig tilstedeværelse. Og derfra tage afsæt i børnenes eksisterende viden, erfaring og undren, folde dem ud, forklare og besvare deres spørgsmål.
“...Jeg ved, at det om efteråret altid regner og blæser! -jeg har mange gange mærket vand og blade i ansigtet. Om sommeren må vi drøne ud uden jakke.....” Rasmus 6 år.
" Der kan være en hel spand vand i min gummistøvle" - Gitte, 4 år
I Løkkebo betyder en sciencetilgang ligeledes at give børnene en mulighed for, at danne egne erfaringer med modsætninger fx mange/få, stor/lille, tung/let, over/under, varm/kold, tør/våd osv. Ligesom vi tæller hinanden, bestikket, tallerkenerne og tæller videre, når fx har brug for at vide, hvor mange vi er tilsammen. Vi har, hele tiden, for øje at skabe en tidlig interesse i og mulighed for, at børnene kan eksperimentere med årsag og virkning, eller sammenhænge mellem ting og begreber.
”… Sukhwinder er stærk og i går løftede han en kæmpe træstamme. Under den fandt jeg larver, biller, regnorme og vådt jord. Layla (4 år) sagde, at jeg skulle spise regnormen, men det gjorde jeg altså ikke…” Eric 5 år.
Vi er aktivt deltagende i Vallensbæk kommunes ”Bæredygtig og energi Festival”, som er et led i FN konventionens 17 verdensmål. Her har vi blandt andet lavet insekthoteller, arbejdet med affaldssortering og affaldsopsamling.
Kultur, æstetik og fællesskab
I Løkkebo har vi fokus på det positive i vores forskelligheder, og vægter at skabe respekt om vores forskellige kulturer, normer og traditioner.
Vi har temaer og projekter der fx omhandler “Hvem er jeg/mig og min familie”, hvor børnene får indblik i hinandens familier og familie sammensætninger. Med fokus på, hvor vi er ens, kan vi sammen kan skabe sammenhørighed i det ”fælles tredje”.
Vi tager også hjem til fødselsdage, i børnenes hjem. Når vi inviteres hjem til børnene, ser vi også hinandens hjem, og ser forskelle og ligheder i både legetøj, indretning, mad, kultur mm.
I Løkkebo har vi mange kreative projekter. Vi er optaget af at give børnene mulighed for at arbejde med så mange forskellige materialer som muligt. Vi maler på lærreder, både med pensler og andre ting, som fx skuresvampe, pinde, blade eller fingrene.
Der arbejdes med alt fra gips, ler, karton, papir, til ståltråd mm. Det giver børnene mulighed for at udtrykke sig, og udvikle deres fantasi på mange måder og niveauer.
Vi afholder fernisering for forældre og søskende efter endt projekt. Her viser børnene med stolthed frem, hvad de har arbejdet med og deres færdige resultat.
Vi tager også på ture i teateret, på Arken og har været rundt i nærområdet for at se på de forskellige flotte og finurlige skulpturer.
4. Evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer det pædagogiske læringsmiljø
I Løkkebo udarbejder vi en SMTTE-model, hver gang vi har et tema/projekt. Det kan være alt fra Halloween, Sankt Hans, Julen, kulturugen eller et længerevarende projekt.
Modellen tager udgangspunkt i, hvad der er baggrunden for projektet, hvordan griber vi det kommende projekt an og hvilke pædagogiske overvejelser vi gør os i forhold til:
”Hvad skal børnene have ud af det og hvordan ser vi tegn på, at børnene har opnået læring gennem projektet. Hvilke tiltag skal sættes igangsættes og hvordan sikrer vi, at alle børn får mulighed for at indgå i et, eller flere, fællesskaber.” – Camilla, pædagog i Børnehaven.
Både færdige modeller og evalueringen tages op på vores personalemøder, så alle har mulighed for at være medbestemmende og forberedt på det kommende tema/projekt.
Når vi i Løkkebo evaluerer, gør vi det for at blive bedre og dygtigere til vores pædagogiske arbejde. Det betyder, at vi sideløbende med vores daglige pædagogiske arbejde med børnene indsamler vi viden og læring, så vi hele tiden kan udvikle vores praksis. Den metode vi bruger kaldes innovativ evaluering.
Vi bruger innovativ evaluering til at fastholde fokus på de områder, hvor vi ønsker at udvikle og forbedre os. Helt konkret beslutter vi os for og fastlægger et bestemt indsatsområde inden for de tolv pædagogiske mål hele læreplanen er tilrettelagt efter. Indsatsområdet vil vi udvikle over en fastlagt periode. Det betyder, at vi i Løkkebo formulerer et fælles indsatsområde, som sætter rammen for det vi gerne vil undersøge og udvikle. Det indsatsområde kunne fx være, at vi vil udvikle vores pædagogiske arbejde med at understøtte børnene i, at blive mere selvhjulpne i for eksempel spisesituationen eller i garderobesituationen.
Når vi i Løkkebo har fastlagt et indsatsområde for en bestemt periode, er det vigtigt, at vi indarbejder løbende evaluering og læring undervejs. Det sikrer vi ved at dele perioden op i mindre delevalueringer. Dette har vi i vores dagligdagssprog valgt at kalde; nedslag. På den måde kan vi hele tiden justere og udvikle på indsatsen og videreudvikle vores oplevelser og antagelser om børnenes læring.
Vi bliver gennem delevalueringer hele tiden klogere på kerneopgaven i en levende og dynamisk proces. Når vi dokumenterer og går i dialog med hinanden på det, vi er nysgerrige på, får vi viden om vores praksis, som vi kan bruge til at udvikle denne. Nedenfor viser vi et billede på Innovativ evaluering, hvor viden fra evalueringen føres tilbage til indsatsen, mens det pædagogiske arbejde med kerneopgaven er i gang. Når evalueringen er en indbygget del af læreprocessen i den daglige indsats, betyder det, at arbejdet med den pædagogiske læreplan bliver tydeligere i dagligdagen. Vi fastholder på den måde en systematisk udvikling af læreplanens fokusområder gennem hele perioden.
Forældrebestyrelsen er en del af den løbende evaluering, samt input til de igangværende projekter i Løkkebo. Arrangementer for forældre bliver taget op i forældrebestyrelsen, så de også kan være en del af planlægningen og evalueringen af disse.
Indsatsområder i Løkkebo for den kommende periode;
- Børn på kanten af fællesskabet
- Legedeltagende voksne
- Den gode tone - vi taler ordentlig til og med hinanden
- Vi cykler i Løkkebo! og bruger udelivet så meget, som muligt, inkl. zoo-kortet
5. Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan
Evaluering er en vigtig proces, da det er med til, at vi bliver klogere på kerneopgaven i vores daglige praksis i Løkkebo. Vi arbejder med evaluering ud fra SMTTE-modellen og med udsnit fra læringskernemodellen. Det er en model der trin for trin guider os igennem evalueringsprocessen.
Den består af tre faser:
- Planfasen, hvor vi planlægger, hvordan vi vil arbejde med indsatsområdet
- Udtryksfasen, hvor vi dokumenterer indsatsen ud fra de mål vi har sat
- Indsigtsfasen, hvor vi ser på, hvad vi har lært og hvad vores næste skridt er
Læringskernemodellen kobler sig til SMTTE-modellen (den grønne figur ovenfor). SMTTE-modellen er den, vi i Løkkebo bruger, når vi planlægger og udfører arbejdet med vores pædagogiske individuelle tiltag, læringsmiljø og årshjul. SMTTE-modellen vil i Løkkebo altid være vores primære udgangspunkt i vores pædagogiske drejebog. Desuden vil SMTTE-modellen være vores primær evalueringsmodel. SMTTE-modellen sætter rammen for os, så vi sammen kan skabe et fagligt overblik, så vi fastholder os selv i et højt fagligt niveau. Når vi udarbejder fx en individuel handleplan på et barn, forældresamtaler eller andet er det ligeledes med afsæt i SMTTE-modellen.
Faserne tilknyttet læringskernemodellen er dem vi benytter som metode til at finde vores nedslag. Når nedslaget er fastlåst, påbegyndes SMTTE-modellens udarbejdelse.
SMTTE-Model:
• S = sammenhæng
• M = mål
• T = tegn
• T = tiltag
• E = evaluering
I planlægningsfasen udvælger vi en række indsatsområder, som vi vil have ekstra fokus på inden for de tolv pædagogiske læreplansmål. Sammen ser vi på, hvad vi gør for, at børnene lærer, hvorfor vi gør det på den måde, og hvad vi gerne vil gøre i fremtiden for at styrke børnenes læring og udvikling. På baggrund af det formulerer vi en læringsantagelse for hvert indsatsområde vi ud fra vores observationer vurderer vigtige.
En læringsantagelse er et fagligt pædagogisk fokus, der beskriver når vi gør sådan og sådan, så lærer børnene dette. Når læringsantagelserne er beskrevet, anvender vi evalueringen til at afprøve antagelserne, dvs. holder de? Er vores pædagogiske begrundelser for at arbejde på en bestemt måde med til at skabe læring? Virker vores arbejde på den måde, som vi tror, det gør? Det spændende er både at få bekræftet en læringsantagelse, men også det modsatte, fordi al den viden, vi får, er med til at videreudvikle vores praksis i den rigtige retning.
Udtryksfasen i Løkkebos fællesskab udvikler og skaber vi med mål og tegn for læringsantagelsen. Derfor hedder denne fase udtryksfasen. Vi ser på, hvordan det, vi ønsker at opnå, kommer til udtryk i hverdagen. Mål peger på, hvad vi gerne vil opnå. Målene skal være så konkrete og relevante, at de kan evalueres og iagttages, dvs. målene kan dokumenteres gennem tegn i den daglige praksis.
Vi arbejder med tre måltyper: resultatmål, procesmål og progressionsmål. Vi fastlægger i fællesskab, hvordan vi vil dokumentere tegnene på målopfyldelse, og dokumentationen udføres af personalet i aftalte perioder. Vi samler løbende op i delevalueringer. Kernen i denne fase er at få opdelt det pædagogiske arbejde i aktiviteter og mål, så vi fastholder fokus på, hvorfor vi gennemfører de pædagogiske aktiviteter, som vi gør, og hvilken læring vi forventer.
I indsigtsfasen i Løkkebo arbejder vi med den dokumentation, som vi har indsamlet i perioden. Vi vurderer, om – og hvordan - vi har nået vores mål med de pædagogiske aktiviteter. Vi konkretiserer, hvad vi har lært i og om vores praksis. Desuden hvilken ny viden, vi har fået om vores pædagogiske arbejde og det pædagogiske læringsmiljø. På baggrund af dette kan vi justere i aktiviteter og antagelser for derefter beslutte, hvad de næste skridt skal være.
Evalueringen skal skabe værdi i sig selv. At skabe en ny kultur, der udspringer fra evalueringskulturen af den styrkede læreplan, kræver nye veje og stier som skal betrædes mange gange, før det bliver en integreret handlingsmulighed i hverdagen.
For at opretholde et ensrettet informationsflow har vi måtte organisere vores møder i en bestemt rækkefølge. Vi har et personalemøde først, ugen efter et stuemøde, hvor der arbejdes en praksisnær plan med personalemødets indhold. Vi har indlagt faste punkter på dagsorden, hvor stue personale, har skulle medbringe data til refleksion og drøftelse. Vi er bevidste om at evalueringskulturen skal fortsætte. Derfor arbejder vi fremadrettet med nedslag i SMTTE-modellen som metode. Vi er fortsat i de værdi skabende relationer ICDP og relationscirklen har skabt for os.
Ved indsamlingen af rå-data, til at måle det enkelte barns udvikling, tager vi udgangspunkt i den kvantitative metode. Hvorpå vi igen bruger nedslagsmetoden til at se om der er progression i barnet udvikling og det fornødne børneperspektiv.