Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Forældresamarbejdet er lige så unikt og alle de børn, vi har i Huset. Forældresamarbejdet er, for os, at vi vil det samme, for Løkkebos børn; at de skal trives, lykkes og udvikles, i fællesskaber, som vil dem, fordi de er dem og gode nok, som de er.

I Løkkebo tilbydes forældre en årlig samtale om barnets trivsel. Denne samtale kan tage udgangspunkt i en sprogvurdering, en dialogprofil, eller bare i spørgsmålet "hvordan går det?".

Det årlige forældremøde med valg til bestyrelsen ligger, som udgangspunkt i april måned. Denne aften vil vi oftest prioritere at afholde stuemøder også, da sig nærmer tiden, hvor alle børnehavebørn skifter grupperum og det plejer at give en del spørgsmål.

Den årlig sommerfest med picnic på legepladen ligger i juni måned.

Ved juletid afholder vi Luciadag, hvor de ældste børn går Luciaoptog. Her vil der serveres morgenmad, som forældre og børn kan hygge sig med sammen, en times tid. Vi holder jule-klippe-klister eftermiddag, hvor forældre eller bedsteforældre hygger sammen med børnene, i børnenes daglige miljø 

Og så sikrer vi, at alle børns kreative udfoldelser bliver udstillet i vinduer, på vægge, i lofter, på gulve og hylder..........