Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fødselsdage

Målsætning: At barnet føler sig fejret på sin fødselsdag

Der holdes fødselsdag i Løkkebo på følgende måder:

I Løkkebo

I børnehaven holdes der fødselsdag for barnet i dets gruppe, om formiddagen i forbindelse med morgensamling kl. 9. Forældre er meget velkomne til at deltage.
Hvis det ikke er muligt for forældrene at deltage om formiddagen, er det muligt at aftale med personalet at barnet bliver fejret kl. 14 ved frugt.
Hos Sommerfuglene bliver barnet fejret sammen med børn fra samme årgang, da det fremadrettet er de børn man skal følges med både til Guldsmedestuen og for de fleste også i skole.
Barnet er med til at hejse flaget på legepladsen og bliver bagefter fejret med sang på stuen.
Barnet deler ud til stuen/årgangen, gerne sundere alternativer, så som:

  • Frugtspyd
  • Boller
  • Figenstænger
  • Rosiner
  • Grønt

Fødselsdag hjemme hos barnet

Der holdes fødselsdag hjemme hos barnet for hele gruppen eller årgangen. Der laves aftale med personalet 14 dage før, dette af hensyn til planlægning af mødeplan for personalet, så vi kan være der for børnene og at det som udgangspunkt kan være en af barnets primære voksne der deltager.
Fødselsdagen holdes fra ca. 10:00-12:00, da personalet som udgangspunkt skal være tilbage i Løkkebo kl. 12:30, for at sikre kontinuerligheden for børnenes eftermiddag i Løkkebo.

Med hensyn til kost, så opfordrer vi forældrene til at få en dialog med personalet, omkring allergier eller andre kosthensyn.
Personalet vejleder gerne, til sundere alternativer og hvor der f.eks. kan købes halal produkter, hvis dette ønskes.
Løkkebo tilbyder at give børn med allergi noget med som alternativ. Vi skal dog have en lægeattest, der beskriver allergien, så vi ved hvordan vi skal forholde os.

Fødselsdage hjemme hos barnet privat (udenfor Løkkebo’s åbningstid):
Uddeles invitationerne i Løkkebo, skal følgende overholdes:
1.    Alle børn i barnets gruppe inviteres, eller
2.    Alle pigerne eller alle drengene fra gruppen.
3.    Hele barnets årgang, eller
4.    Alle pigerne eller alle drengen fra barnets årgang.
Dette gøres af hensyn til at ingen børn føler sig udenfor. Alle børn skal have en mulighed for at deltage i fællesskabet. Det er ligeledes med til at skabe gode værdier for barnet.

Fødselsdage i Vuggestuen

Der fejres fødselsdag kl. 9 til morgensamling, da det er det tidspunkt hvor stort set alle er vågne på samme tid.
Barnet bliver fejret med sang og får lov at dele ud til sine kammerater. 
Der må kun deles sunde ting ud i vuggestuen.
Løkkebo giver mælk og til børn under 1 år tilbydes Nan.

Gode ideer kan være: 

  • Ostehaps
  • Boller
  • Frugt
  • Figenstænger

Hvis der serveres vindruer, skal de være skåret over i halve.
Der må ikke serveres popcorn og nødder.
Ovenstående af hensyn til kvælningsfare.